Øvrige værker
Billedhugger Bertel Thorvaldsen har – foruden den verdensberømte Kristusfigur, Dåbens Engel og de 12 apostle – udsmykket Vor Frue Kirke med en række relieffer og friser, herunder 'Nadverens Indstiftelse' og 'Kristi gang til Golgatha'.
Læs mere om de enkelte værker nedenfor.
Johannes døberen prædiker i ørkenen
I vestfacadens tempelfront med trekantfronten ses skulpturgruppen Johannes Døberen prædiker i ørkenen. Gruppen var oprindeligt bestilt som relief, men til stor gavn for dens virkning ændrede Thorvaldsen det til at være friskulpturer.
Oprindeligt blev der opsat et brændt ler-eksemplar i 1838, men skønt det var blevet malet for at modstå vejrliget, blev det snart nødvendigt at erstatte det med et mere holdbart. Det blev udført i marmor og opstillet i 1878. Heller ikke dette kunne klare kampen mod det danske vejr, og i 1928 opstilledes i stedet den nuværende gruppe i bronze.
Allerede Thorvaldsen havde slået til lyd for bronzen, men af økonomiske grunde måtte man vente så længe. Det oprindelige eksemplar var udført under Thorvaldsens opsyn af en lang række af de allerede nævnte elever. De to følgende blev udført af danske billedhuggere.
Trekantgavl med tolv fritstående skulpturer i bronze over kirkens søjleportal af billedhugger Bertel Thorvalsen. Foto: Jacob Faurvig
Figur
Figurgruppen omkring Johannes Døberen er fremstillet så de repræsenterer så bredt et udsnit af befolkningen, som muligt. Der er unge og gamle, mænd, kvinder og børn, der er hyrder, farisæer og skriftkloge. De er skildret som aktivt lyttende, selvom nogle måske ser lidt undrende ud.
Historie
Alle evangelierne fortæller næsten enslydende om Johannes Døberen: ”Som der står skrevet hos profeten Esajas. Se jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej. Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne. – således trådte Johannes Døberen frem i ørkenen og prædikede omvendelseshåb til syndernes forladelse. Og hele Judæa og alle Jerusalems indbyggere drog ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder. Johannes gik klædt i kamelhår og havde et læderbælte om livet og han levede af græshopper og vildhonning. Og han prædikede: ”efter mig kommer han som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bøje mig ned og løse hans sko. Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånd.” Mark.1,1-8.
Fakta
Ud mod Nørregade har kirkens arkitekt, C.F. Hansen, formet kirkens indgangsparti som en græsk tempelfront med søjler og stor trekantgavl – og til sådan en hører en skulpturgruppe. Bertel Thorvaldsen brugte sin erfaring fra restaureringen af en original tempelgavl fra Aginatemplet, da han skabte figurgruppen omkring Johannes Døberen.
Opgaven blev aftalt i november 1819 og var færdig allerede i oktober 1822. Først i 1838 blev den opstillet i brændt ler. Dette materiale holdt kun dårligt, og i 1878 blev figurerne hugget i marmor og gruppen genopstillet. Endeligt, i 1928, blev hele gruppen støbt i bronze.
Kristi indtog i Jerusalem
Frise bag søjlefronten. Udført i gips. Den blev i 1819 bestilt som gangen til Golgatha, men Thorvaldsen ændrede den selv til det nuværende emne. Modelleret i 1839 og opsat det følgende år i fuld størrelse under H. E. Freunds opsyn.
'Kristi indtog i Jerusalem' - relief af Bertel Thorvaldsen over hovedindgangen til Vor Frue Kirke.
Figur
Jesus ridder på et æsel, omgivet af mennesker der vifter med palmekviste, lægger deres kapper på vejen og strøer blomster foran ham.
Historie
Jesus drog sammen med sine disciple til Jerusalem for at fejre Påske, og han bad dem om at hente et føl, som ingen endnu havde redet på. Det fortælles sådan i Markus evangeliet:
”De bragte så føllet hen til Jesus og lagde deres kapper på det og han satte sig op på det. Og mange bredte deres kapper ud på vejen, andre strøede grønne kviste, som de havde skåret på marken. Og både de, der gik foran og dem, der fulgte efter, råbte Hosianna! Velsignet være han, som kommer i Herrens navn!”.
Med indtoget gik en gammel drøm i opfyldelse – drømmen om at en ny konge, en Messias, skulle indtage tronen. Som så meget andet i Jesu liv var også dette forudsagt af de gamle profeter. Hos Zakarias hedder det således:
”Se din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl”.
Indtoget fandt sted søndag før Påske, og fejres som Palmesøndag.
Fakta
I 1819 blev der bestilt en frise med ’Gangen til Golgatha’ til at sætte over indgangsdøren. Det blev siden ændret, så der i 1838 blev bestilt et relief med ’Indtoget i Jerusalem’.
Thorvaldsen lavede en skitse under sit ophold på Nysø i november 1839, og relieffet blev endeligt opsat i gips i 1840 af billedhuggeren H.E. Freund og hans elever.
Vandringen til Golgatha
Frise i korrundingen i Vor Frue Kirke. Udført i gips. På foranledning af G. F. Hetsch bestilt i 1839. Modellen udført samme år af Thorvaldsen selv. Opstillet i fuld størrelse i 1840 ved billedhuggerne G.Borup og A.J. Kolberg.
Figur
I midten af relieffet, lige over alteret, står Jesus oprejst og med front mod kirkerummet, med korset over den ene skulder. Korset støttes af en mand bag Jesus. Efter ham kommer en gruppe fortvivlede kvinder og mænd, højtstående jøder til hest og romerske soldater. Længst til venstre står Pontius Pilatus og vasker sine hænder i et fad, som en ung dreng holder frem. Foran Jesus går bødlerne med stige, hammer og nagler, to bagbundne fanger, der også skal korsfæstes, romerske soldater og høvedsmanden til hest. Yderst er tilskuere og en hund på vej til henrettelsespladsen.
Historie
I relieffet, som Thorvaldsen selv modellerede i Nysø, samler han fortællingerne om forhørene, korsbæringen gennem Jerusalem og korsfæstelsen.
H.C. Andersen har denne anekdotiske erindring om Thorvaldsen og relieffet:
”En Morgen, da han formede i Leret sit store Basrelief "Gangen til Golgatha", som nu smykker Frue Kirke, traadte jeg ind i hans Atelier. ”Siig mig”, sagde han, ”finder De, at jeg har klædt Pilatus rigtig paa!” ”De maa ikke sige Noget til ham!” raabte Baronesse Stampe, som stadig var hos ham. ”Det er rigtigt, det er fortræffeligt! gaaae Deres Vej!” Thorvaldsen gjentog sit Spørgsmaal; ”nu vel!” svarede jeg, ”da De spørger mig, saa maa jeg sige Dem, at jeg rigtignok synes, at Pilatus der, mere er klædt som en Ægypter end som en Romer!” ”Synes jeg det ikke selv!” sagde Thorvaldsen, og greb med haanden ind i Leret og sønderrev Figuren. ”Nu er De Skyld i at han har ødelagt et udødeligt Værk!” raabte Baronessen. ”Saa kan vi gjøre et nyt udødeligt Værk!” sagde han i muntert Lune og formede Pilatus, saaledes som han nu staaer på Basrelieffet i Frue Kirke.”
Fakta
Relieffet blev bestilt på foranledning af G.F. Hetsch i 1839. Thorvaldsen modellerede det egenhændigt i Nysø i 1839. Opsat i gips i 1840 af Gottfred Borup og A.J. Kolberg.
Udsnit af frisen 'Vandringen til Golgatha' af Bertel Thorvaldsen i Vor Frue Kirke. Foto: Jakob Faurvig
Caritas og Barnets skytsengel
Inde i kirkeskibets vestlige hjørner er der på langhusvæggen opstillet henholdsvis Fattigblokken og Skoleblokken. Den første har et relief, Caritas, som Thorvaldsen allerede modellerede i 1810. Den anden har ligeledes et relief, Barnets skytsengel, som billedhuggeren modellerede egenhændigt i 1838 som modstykke til Caritas. Begge er i marmor og opstillet 1840.
Caritas
'Caritas' – relief af billedhugger Bertel Thorvaldsen i Vor Frue Kirke. Foto: Jacob Faurvig
Figur
Marmorrelieffet med moderen og de to børn hedder ’Caritas’, der betyder omsorg og kærlighed. Indskriften er: ”Kommer de Fattige ihu”.
Historie
I messingbeslagene under relieffet har det været muligt at putte pengegaver som hjælp til de fattige mennesker i sognet.
Thorvaldsen lavede relieffet i 1810 i Rom. I 1822 fik Thorvaldsen en henvendelse med bøn om økonomisk hjælp fra jurist og toldkasserer i Norge Hans Henrik Gunnerus. Han var, efter eget udsagn, blevet uskyldigt fængslet, og Thorvaldsen valgte at forære ham relieffet, som stod færdigt i Rom. Tanken var, at Gunnerus’ familie kunne sælge det og derved få en bedre økonomi. Desværre døde Gunnerus inden relieffet kom frem, og han nåede ikke at opleve, at det blev købt af kirken, og at hans familie dermed fik penge.
Fakta
Bertel Thorvaldsen skabte i 1838 relieffet ’Skytsenglen’, der sidder i kirkens modsatte side. De blev begge sat op i kirken i 1840.
Barnets skytsengel
'Barnets skytsengel' – relief af billedhugger Bertel Thorvaldsen i Vor Frue Kirke. Foto: Jakob Faurvig
Figur
Et barn følges på vej af en stor engel. Indskrift: ”Glemmer ikke at giøre vel”.
Historie
I messingbeslagene under relieffet har det været muligt at putte pengegaver, der så kunne komme fattige børn i sognet til hjælp. Det kaldes for skoleblokken.
Fakta
Thorvaldsen modellerede det i København i 1838 som en pendant til ’Caritas’ på den modsatte væg i kirken. Begge blev opsat i kirken i 1840.
Note
Måske har Thorvaldsen lavet et lille selvportræt i barnet.
Kristi dåb og Nadverens Indstiftelse
I skriftestolene på hver side af koret er der opsat to marmorrelieffer af Thorvaldsen, som oprindeligt af billedhuggeren var tænkt anbragt inde i kirken over portalerne, der førte ind til rummene. 1820 modellerede han dem selv med henblik på de funktioner, som rummene da var tiltænkt: Kristi dåb til det nordre rum, der skulle være dåbskapel, og Nadverens indstiftelse til det søndre, der skulle være konfirmandstue og skriftestol. Begge er opsat i rummene 1844.
Kristi dåb
'Kristi dåb' – relief i marmor af billedhugger Bertel Thorvaldsen. Opsat i præsteværelset til venstre for koret. Relieffet er kun tilgængeligt for offentligheden ved omvisninger og lignende. . Foto; Jakob Faurvig
Motivet
Centralt i billedet træder Jesus ud i vandet, frem mod Johannes Døberen, der løfter hånden og med en skål hælder vand over Jesu hoved. En gruppe mennesker står på bredden, ivrige efter at følge ham. Bag Johannes svæver to engle og på bredden står to englebørn med et stort klæde.
Historien
Johannes Døberen går i ørkenen og prædiker at Himmerigets komme er nær. Han er den, der skal bane vejen for Herren, som det er blevet forudsagt. Han døber folk i Jordan floden, men forudsiger samtidig Jesu komme: ”Jeg døber jer med vand til omvendelse, men han som kommer efter mig er stærkere .. Han skal døbe jer med Helligånden og ild.” Jesus kommer også til ham og bliver døbt, selvom Johannes synes det burde være omvendt. I evangelierne fortælles det at himlene åbnede sig og Guds ånd dalene ned og en røst fra himlen sagde ”dette er min elskede søn” Måske er Thorvaldsens engle symbolet på både himlene og ånden.
Fakta
I vinteren 1819-20 var Thorvaldsen i København for at lave aftalerne omkring udsmykningen til bl.a. Vor Frue kirke og allerede februar 1820 skrev han til kong Frederik 6.: ”.. har jeg modeleret til Frue Kirke et Basrelief nemlig Christus, som lader sig døbe..” Og samme år i april blev relieffet bestilt i marmor. En forening blev stiftet for at samle pengemidler ind til ”.. Bekostningen ved Udførelsen i Marmor af de nu i Gibs formede tvende Basreliefer, som til Frue Kirke ere bestemte…” Opsat i marmor i 1844 i rummet til venstre for koret. Det var oprindeligt tænkt som dåbsværelse.
Nadverens Indstiftelse
’Nadverens Indstiftelse’. Relief i marmor af Bertel Thorvaldsen. Relieffet er opsat i Skriftestolen til højre for koret. Det er kun tilgængeligt ved omvisninger og lignende. Foto: Jakob Faurvig
Motivet
Yderst til venstre, foran et dækket bord, står Jesus med en kalk i hånden og den anden hånd løftet til velsignelse. Foran ham knæler eller står de elleve disciple. Yderst til højre skynder en sig væk. Hele gruppen ses fra siden.
Historien
Jesus og hans nærmeste disciple var samlet for at fejre den jødiske påskefest i Jerusalem. Til aftensmåltidet (skærtorsdag) fortalte han, at han skulle dø og at en blandt dem ville forråde ham. Jesu ord til disciplene: ”da han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde ’Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!’, ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: ’Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer.’” er de ord, som præsten siger som indledning når, der er altergang i en kirke. Jesus er den nye pagt i forhold til De ti Bud, der var den gamle pagt.
Med sin død og blodet, der udgydes for os, har Jesus taget alle vores synder på sig og det er det nadveren minder os om. Den discipel, der skynder sig væk er Judas Iskariot. Han havde fået penge af de jødiske præster for at forråde Jesus og lade ham tage til fange af de romerske soldater.
Thorvaldsen har formet Nadverens Indstiftelse meget anderledes end normalt, hvor hele gruppen oftest sidder omkring det dækkede bord med Jesus for midten og Judas rygvendt ved den ene side.
Fakta
I vinteren 1819-20 var Thorvaldsen i København for at lave aftalerne omkring udsmykningen til bl.a. Vor Frue kirke og allerede februar 1820 arbejdede han på Jesu Dåb og Nadverens Indstiftelse. Samme år i april blev de bestilt i marmor. En forening blev stiftet for at samle pengemidler ind til ”.. Bekostningen ved Udførelsen i Marmor af de nu i Gibs formede tvende Basreliefer, som til Frue Kirke ere bestemte…” Relieffet blev opsat i marmor i 1844 i rummet til højre for koret. Det kaldes skriftestolen, da det var her menigheden mødtes til skriftemål: en lille tale ved præsten, en bøn og syndsforladelse, før de kunne gå til nadver inde i kirken.
Relieffer og andre værker
Den sidste kategori af Thorvaldsens værker i Frue Kirke er af mere ornamental art. Således har han udført et relief af Tre svævende engle med en guirlande. To gips eksemplarer er opsat i blændingsfelterne over åbningerne til rummene i øverste etage over skriftestolene. Måske er det også Thorvaldsen, der har modellere t den lille medaljon med et englehoved omgivet af fire vinger, der i et antal af 12 er opsat på væggene bag apostlene.
Endnu en stor opgave havde kirkebygningskommissionen bestilt hos billedhuggeren. Det var nemlig hensigten at stille de fire evangelister op i de tilsvarende nicher, der befandt sig udenfor i vestfrontens søjlehal. Ligeledes skulle der i den indre forhals to nicher i hver side være opstillet statuer af Luther og Melanchton.
Da afleveringen af disse trak ud i det uendelige, endte det med, at Thorvaldsen døde inden de var færdiggjort, og dermed bortfaldt de. Alligevel lykkedes det at få opstillet et imponerende antal værker af mesteren. Skønt de fleste blev betalt som aftalt, var resultatet aldrig blevet det samme, hvis ikke Thorvaldsen ustandselig selv havde lagt ud for den pengefattige kommission. Hans værker er således ikke kun et eksempel på hans fremragende talent som billedhugger, men også på hans store offervilje til at gennemføre, at landets fornemste kirke fra klassicismens tid fik en samtidig.
