Domkirkens Museum

Bag alteret på kirkens 2. pulpitur finder du Domkirkens Museum. Her kan får du et indblik i Kirkens historie, kunst og arkitektur gennem skiftende udstillinger.

Åbningstider

Museet har åbent mandag til torsdag kl. 11 til 16, fredage og søndage kl. 12 til 16. Der kan dog være lukket under kirkelige handlinger.

 

Omvisning

Det er muligt at bestille en omvisning i kirken. Her kan du høre om historien om Vor Frue Kirke, lære meget mere om Thorvaldsens udsmykning af kirken, se ruinerne fra middelalderkirken og komme op over hustagene og nyde udsigten over København.

En omvisning i dagtimerne koster 500 kr. og bestilles på e-mail: Kathrine@domkirken.dk

 

Frivillig?

Museets åbningstider varetages af frivillige medarbejdere. Kontakt kirke- og kulturmedarbejder Kathrine Schmidt på e-mail Kathrine@domkirken.dk eller telefon 61 61 62 20, hvis du har lyst til at deltage i arbejdet.

 

Udstilling: Københavns Drengekor 100 år

I skoleåret 2024-2025 fejrer Københavns Drengekor – Det Kongelige Kantori 100-års jubilæum. Siden korets stiftelse 19. september 1924 har drenge fra hele København hver uge haft sangundervisning, hørelære og korprøver. Alt sammen for at formidle og fortolke europæisk musikkultur på verdensklasseniveau og for at tage del i et fællesskab, hvor alle er afhængige af hinanden. 

I udstillingen følger vi drengekorets vej fra de første år med korprøver efter skoletid i gymnastiksalen på Vester Voldgades Skole til at blive et internationalt anerkendt kor med kongeligt protektorat.