Konfirmation
Konfirmationsforberedelse i Vor Frue Kirke
Konfirmationsforberedelse er et tilbud til elever i 8. klasse om undervisning i kristendom. Undervisningens formål er at eleven opnår fortrolighed med den kristne tro og med folkekirkens gudstjeneste. Indholdet i undervisningen er den bibelske fortælling, kirkens historie, etiske og samfundsmæssige problemstillinger.
For at blive konfirmeret i Vor Frue Kirke skal man enten bo i Vor Frue Sogn, gå i 8. klasse på Sankt Annæ Skole eller N. Zahles Gymnasieskole eller have en nær tilknytning til kirken, som skal begrundes i forbindelse med tilmeldingen.
Undervisningen tilrettelægges i form af to ugentlige lektioner. Nogle gange mødes vi også en aften eller til et arrangement i weekenden. Der gives besked i god tid. Det forudsættes, at eleverne sideløbende med undervisningen deltager i et antal gudstjenester.
For at blive konfirmeret skal man være døbt. Hvis man ikke er døbt, kan man aftale dåb med præsten. Man kan deltage i undervisningen, selv om man ikke ved, om man vil konfirmeres. Der er dog mødepligt for tilmeldte.
Hvis du vil vide mere om, hvad konfirmation er, så kan du læse mere på www.folkekirken.dk
Du tilmelder dit barn til konfirmationsforberedelse 2024/2025 ved at følge linket nedenfor og udfylde formularen. Tilmeldingsfristen er mandag 17. juni 2024. Umiddelbart efter tilmeldingsfristen, vil I modtage en mail om hold, konfirmationsdato og underviser.
BEMÆRK: Hvis din tilmelding er indsendt senere end tilmeldingsfristen, vil du få besked efter sommerferien. Alle der er tilknyttet Vor Frue Kirke, eller en af de to skoler, bliver optaget.
Hold og undervisningsdage
Der oprettes fem hold til konfirmationsforberedelse 2024/2025, som undervises og konfirmeres på følgende dage:
Hold 1: Undervisning tirsdage kl. 14:50-16:25 Præst: NN (Endnu ikke fastlagt) Konfirmation: Lørdag 3. maj kl. 10, 2025
Hold 2: Undervisning tirsdage kl. 14:50-16:25 Præst: Undervisning Iris M.B. Thalbitzer, konfirmation sognepræst Steffen Ringgaard Andresen. Konfirmation: Søndag 4. maj kl. 10, 2025. 2.søndag.e.påske m/ Københavns Drengekor
Hold 3: Undervisning tirsdage kl. 14:50-16:25 Sognepræst: Stine Munch Konfirmation: Lørdag 10. maj kl. 10, 2025
Hold 4: Undervisning onsdage kl. 16:00-17:30 Sognepræst: Steffen Ringgaard Andresen Konfirmation: Lørdag 10. maj kl. 12.30, 2025
Hold 5: Undervisning tirsdage kl. 14:50-16:25 Sognepræst: Eva-Maria Schwarz Konfirmation: Torsdag 29. maj kl. 12.30, 2025. Kristi himmelfartsdag