Menighedsplejen

Menighedsplejen Vor Frue Sogns vision 2019-2023

Menighedsplejen i Vor Frue Kirke arbejder med aktiviteter, der vækker det gode, næstekærlige menneskesyn, hvor formålet er at igangsætte aktiviteter og have en stemme, der nedtoner det tingsliggørende menneskesyn. 

Menighedsplejen vil ud fra denne vision i perioden arbejde med at skabe anledninger til brobygning og fællesskaber. Ambitionen er at give hjælp til dem, som falder udenfor andre tilbud – samt at give tilbud til målgrupper, som kirken ikke ellers har tilbud til.

Hvis du ønsker at donere et beløb til Københavns Domkirkes Menighedspleje, så læs mere HER.  
 

Menighedsplejens Årsmøde 2023

Søndag den 16. april kl. 14.30 i Skriftestolen i Københavns Domkirke. 

Dagsorden 

    1. Valg af dirigent
    2. Formandens beretning – heri evt. indeholdt beretning fra kirkens sognemedhjælperes diakonale arbejde.
    3. Revideret regnskab 2022 for det afsluttede regnskabsår – se bilag HER
    4. Budget 2023 for det indeværende regnskabsår – se bilag HER  
    5. Indkomne forslag - skal være formand Signe Malene Berg senest og skriftligt i hænde 14 dage inden årsmødet på mail: smb@km.dk . Forslag fra bestyrelsen om vedtægtsændringer – se HER 
      (rødt er forslag nye formuleringer, sort overstreg det gældende)
    6. Valg – jf. vedtægterne (medlemmet valgt af menigheden er på valg hvertandet år, på lige år.)
    7. Eventuelt

Alle fremmødte medlemmer af folkekirken, der har stemmeret til menighedsrådsvalg i sognet, har stemmeret ved årsmødet. Vedtægter forefindes på domkirkens hjemmeside under: 

Om kirken/Menighedsplejen - eller kan mailes ved forespørgsel hos smb@km.dk.

Se referat fra årsmødet – klik her

Se vedtægter for Menighedsplejen i Vor Frue Sogn – klik her

 

Menighedsplejens Årsmøde 2022

Søndag den 24. april kl. 13 i Skriftestolen i Københavns Domkirke. 

Dagsorden 

    • Valg af dirigent
    • Formandens beretning
    • Revideret regnskab 2021
    • Budget 2022
    • Indkomne forslag - skal være formand Signe Malene Berg senest og skriftligt i hænde 14 dage inden årsmødet på mail: smb@km.dk 
    • Valg – jf. vedtægterne
    • Eventuelt

Alle fremmødte medlemmer af folkekirken, der har stemmeret til menighedsrådsvalg i sognet, har stemmeret ved årsmødet. Vedtægter kan finde på denne side, eller kan mailes ved forespørgsel hos smb@km.dk.

Menighedsplejens Årsmøde 2021

Vor Frue Sogns Menighedspleje afholdt årsmøde d. 31. maj 2021

Se referat fra årsmødet – klik her

Se vedtægter for Menighedsplejen i Vor Frue Sogn – klik her

Hvad er Vor Frue Sogns Menighedspleje?

Menighedspleje er en selvstændig, frivillig sammenslutning, tilknyttet et sogn i folkekirken, med ansvar for sociale opgaver, fx økonomisk støtte og maduddeling (især ved juletid), finansieret ved indsamling. 

Den første menighedspleje i Danmark blev oprettet i 1873 i København. Ti år senere blev den første knyttet til en sognekirke (Trinitatis Kirke i København). Forbilledet var hentet i Tyskland, hvor menighedspleje bestod i hjemmesygepleje udført af protestantiske diakonisser, som var knyttet til den lokale sognekirke. 

Før ca. 1960 tilbød mange danske menighedsplejer gratis sygepleje til fattige – denne funktion blev med tiden overtaget af kommunal hjemmesygepleje. 

I nogle sogne har menighedsplejen ansvar for ansættelse af sognemedhjælpere, ældremøder eller besøgstjeneste. Begrebet anvendes også i den katolske kirke i Danmark.

Formålsparagraffen, vedtægternes § 1 Vor Frue Sogns Menighedspleje

Vor Frue Sogns Menighedspleje er en selvejende institution, der er tilsluttet Samvirkende Menighedsplejer.

Vor Frue Sogns Menighedspleje har til formål at forestå et diakonalt og socialt omsorgsarbejde i Vor Frue Sogn i København. 

Desuden er det Vor Frue Sogns Menighedsplejes opgave at fremme menighedslivet i Vor Frue Sogn ved afholdelse af møder, udflugter, studiekredse og andre arrangementer efter bestyrelsens skøn. 

Institutionen har sit hjemsted i Københavns Kommune. Institutionens formue er henlagt til ovennævnte formål.

Bestyrelse

Vor Frue Sogns Menighedspleje består af en bestyrelse på 6 medlemmer. Desuden deltager to af Vor Frues kirke- og kulturmedarbejdere i bestyrelsesmøderne.

Formand:
Hanne Esmann (menighedsrådets repr.)
E-mail: esmann@domkirken.dk

Næstformand:
Steffen Ringgaard Andresen (præsterepr.)

Medlemmer: 
Michael Tutein Brenøe (menighedens repr.)
Signe Malene Berg
Mark Baumann (repr. for kirkens ansatte)
Inge-Marie Shannon  (repr. for kirkens ansatte)
Lotte Schriver
Justine Kilbey Mitchell