Dåb

Ved dåben optages man i den kristne menighed, og bliver medlem af Folkekirken.

Dåben hænger sammen med troen - tilliden til Gud og ønsket om at tage imod hans gaver. Den, som bliver døbt, modtager Guds løfte om altid at høre til hos ham og tilsiges syndernes forladelse og det evige liv. Gud vil, som vores Himmelske Far, tage vare på os i evighed. Det er et løfte, man kan hvile i hele livet.

Barnedåb

Et barn skal have navn senest seks måneder efter fødslen. Dette kan foregå enten ved navngivning eller ved dåb.

Ved barnedåb kontaktes præst eller kordegn, og der træffes aftale om, hvilken søndag dåben skal holdes. Et par uger inden dåben mødes forældrene med præsten til en samtale om dåbens indhold og forløb. Dåbsritualet gennemgås, og forældrene kan være med til at bestemme hvilken salme, der skal synges i forbindelse med dåben.

Senest ved samtalen skal præsten have en liste over barnets faddere. Der skal være 2-5 faddere, de skal selv være døbt og være over konfirmationsalderen. Forældrene kan selv være faddere, hvis der er mindst to andre. Fadderne skrives ind i kirkebogen som vidner på, at dåben er sket – og de lover under den kirkelige handling at gøre deres til, at barnet får den voksenstøtte og kærlighed, det har behov for under sin opvækst, og at barnet oplæres i den kristne tro.

Ved dåben bæres barnet af en af forældrene eller fadderne, og det er denne person, der bekræfter troen for barnet.

Normalt er dåben en del af den almindelige gudstjeneste om søndagen kl. 10. På den måde bliver barnet modtaget i det fællesskab, som menigheden udgør. Men det er også muligt at aftale med præsten, at dåben holdes på et andet tidspunkt ved en særlig dåbsgudstjeneste.

I nedenstående link kan du indtaste de oplysninger kirkekontoret skal bruge i forbindelse med dåben. Indtastning forudsætter, at der først er truffet aftale om dåb ved henvendelse til kirkekontoret eller en af præsterne.

Oplysninger til brug for dåb

Dåb af større børn og voksne

Man kan blive døbt hele livet.

Dåb af større børn og voksne sker efter samme ritual som barnedåben, blot med den forskel at den, som skal døbes, selv bekræfter troen.

Der vil som regel blive tale om et kortere samtale- eller undervisningsforløb inden dåben.

Mange unge vælger at blive døbt i forbindelse med konfirmationsforberedelsen. Dåben holdes da typisk et par måneder inden konfirmationen, når størstedelen af undervisningsforløbet er afviklet.

Der skal ved dåb af større børn og unge udfyldes en dåbsanmodning på dåbskandidatens vegne. 15 til 18-årige skal selv underskrive sammen med deres forældre.

I stedet for faddere skal et større barn eller en voksen have mindst to vidner med ved dåben. Disse vidner skrives ind i kirkebogen.

I nedenstående link kan du indtaste de oplysninger kirkekontoret skal bruge i forbindelse med dåben. Indtastning forudsætter, at der først er truffet aftale om dåb ved henvendelse til kirkekontoret eller en af præsterne.

Oplysninger til brug for konfirmand-dåb

Oplysninger til brug for voksendåb

Bryllup

Når et par gifter sig og bliver rette (= juridisk) ægtefolk, er det en offentlig handling i vidners nærvær. Vielsen kan foregå både i kirken og på rådhuset.

Ved et kirkebryllup lover de to hinanden at ville leve sammen på Guds vilkår: De lover at ville ”elske og ære til døden skiller”, det vil sige, arbejde for at holde fast ved kærligheden og den gensidige respekt, og de lover ikke at slippe kærligheden og respekten uanset, hvor svært det måtte blive. Som hjælp og kraft dertil modtager de Guds velsignelse over deres ægteskab.

Ved bryllup henvender man sig til en af præsterne, for at aftale dag og tidspunkt for vielsen og for en samtale, og til kordegnen, som skal have begges dåbs- eller navneattester samt en godkendt prøvelsesattest.

Prøvelsesattesten fås ved henvendelse til bryllupskontoret på Københavns Rådhus.

 

Begravelse

Begravelse eller bisættelse kan finde sted fra en kirke eller et kapel. I det sidste tilfælde kan det foregå uden ”gejstlig medvirken”, dvs. uden at en præst står for højtideligheden.

Ønsker man en kirkelig begravelse eller bisættelse, ringer man til kirkekontoret eller kontakter den præst direkte, der skal forestå handlingen. Det vil normalt være afdødes sognepræst.

Man kan enten henvende sig personligt, eller det kan ske via en bedemand.

Forud for den kirkelige handling har de nærmeste pårørende en samtale med præsten.

Ved begravelse eller ”jordfæstelse”, som det tidligere hed, kaster præsten de tre skovle jord på kisten, når følget har forladt kirken/kapellet og er samlet ved graven. Ved bisættelse sker jordpåkastelsen i kirken/kapellet, og kisten køres efter bisættelsen til krematoriet. De pårørende kan vælge at tage afsked med kisten ved kirken eller følge med til krematoriet.

Læs ritualernes fulde tekst på Folkekirken.dk

 

Hjemmealtergang

Er man forhindret i at komme til gudstjeneste i kirken på grund af alder, svagelighed, sygdom eller lignende, er man velkommen til at kontakte en af præsterne og aftale en hjemmealtergang; vi kommer meget gerne.

Ligeledes hører vi meget gerne om syge eller ensomme, som trænger til et besøg. Find kontaktpersoner i listen over præster og ansatte - klik her