20/11/2024 0 Kommentarer
Resultat af afstemningsvalget 19. november
Resultat af afstemningsvalget 19. november
# Aktuelt
Resultat af afstemningsvalget 19. november
Tak til alle fremmødte og kandidater, der bidrog til afstemningsvalget til Vor Frue Sogn i Vor Frue Kirke – Københavns Domkirke tirsdag den 19. november.
Valgbestyrelsen modtog efter valgforsamlingen i september to kandidatlister til menighedsrådsvalget 2024, hvorfor der 19. november 2024 blev afholdt afstemningsvalg til menighedsrådets ni pladser.
4.673 har stemmeret i sognet, inklusive sognebåndsløsere, hvoraf 617 har brugt deres demokratiske mulighed for at stemme. Dette giver en stemmeprocent på omkring 13%, hvilket ligger pænt over landsgennemsnittet på 1,3 procent.
Valgliste 1 ’En samlet domkirke’ fik 346 stemmer, hvilket konverteres til 5 medlemmer af menighedsrådet og Valgliste 2 ’Vor Frue Kbh - Domkirken for alle’ fik 271 stemmer, hvilket konverteres til 4 medlemmer af menighedsrådet.
Konkret har dette givet følgende fordeling, når de personlige stemmer inddrages:
Valgliste 1: ’En samlet domkirke’
1) Mai Christiansen
2) Ulla Groth
3) Jakob Brandtberg Knudsen
4) Finn Risum
5) Jesper Olsen
Stedfortrædere: Ingrid Ma Shantie Andersen, Helena Brandt Jensen, Anne Kirstine Hedeager Krag, Ole Jensen, Søren Ole Vandborg, Niels Damgaard Aagesen, Kurt Randløv, Carrie Becker.
Valgliste 2: ’Vor Frue Kbh - Domkirken for alle’
1) Nanke Nicolaisen
2) William Østrup
3) Signe Jørgensen
4) Bent Lohmann
Stedfortrædere: Joachim Martin Holten Palvig, Charlotte Rosmarie Holm, Claus Rydskov, Alberte Frøkjær Jensen, Mads Nordheim, Tina Marianne Stahl, Camilla Ekene Grovermann, Rasmus Bjørn Steen-Gørup, Hannah Emilie Abildtrup Rydskov, Pernille Rønde Østergaard, Morten Lindholm, Joachim Valdemar Andersen, Magne Bundvad.
Konstituering af det nye menighedsråd
Det nye råd tiltræder ved kirkeårets begyndelse den første søndag i advent (1. december) og vil, sammen med kirkens 5 præster, udgøre ledelsen af kirken de kommende fire år.
Mai Christiansen vil som ’først valgte’ - i kraft af valgliste 1s flertal og flest personlige stemmer – indkalde til første menighedsrådsmøde, hvor menighedsrådet vil konstituere sig og fordele medlemmer på de forskellige poster og udvalg.
Menighedsrådets arbejde
Menighedsrådet bliver valgt for en fireårig periode til at lede den lokale kirkes drift og aktiviteter. Menighedsrådet har ansvar for:
• Kirkelivet
• Kulturarven – kirkebygninger og arealer
• Personaleledelse
• Kirkens økonomi
I valgperioden vil der, ud over menighedsrådsmøder ca. en gang om måneden, også være opgaver i forbindelse med aktiviteter, udvalgsarbejde og møder i sognet.
Kommentarer