20/10/2024 0 Kommentarer
ADGANGSFORHOLD FOR GANGBESVÆREDE TIL VALGET
ADGANGSFORHOLD FOR GANGBESVÆREDE TIL VALGET
# Valg 2024
ADGANGSFORHOLD FOR GANGBESVÆREDE TIL VALGET
Hvis du har et fysisk handicap, og f.eks. sidder i kørestol eller er gangbesværet, så er kirkens adgangsforhold indrettet således, at du har mulighed for at deltage fysisk i afstemningsvalget til Vor Frue Sogns menighedsråd på tirsdag den 19. november kl. 9.00-20.00.
Valghandlingen foregår som bekendt i Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København K.
Nedenfor kan du læse lidt mere om bl.a. handicapparkering og adgangsforholdene til Københavns Domkirke.
Parkering for handicap- og invalidebiler
1 plads i Dyrkøb i ca. 50 m afstand.
2 pladser i Studiestræde i ca. 50 m afstand.
4 pladser på Frue Plads i ca. 50 m afstand.
Adgangsforholdene til domkirken
Benyt kirkens hoveddør. Der er 3 trin, (ca. 30 cm høje) fra fortov op til hoveddør. Der er asfalt og fliser hen til kirkens hoveddør.
Kørerampe
Der er etableret kørerampe (ca. 90 cm bred) til venstre for kirkens hovedindgang.
Handicaptoilet
Der er handicaptoilet med trinløs adgang gennem kirkerummet. Bed venligst en kirketjener om hjælp, idet der skal låses døre op.
Du kan kontakte os i Københavns Domkirke på enten telefon eller mail, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp inden valget:
Telefon: 33 15 10 78 (Kirketjenerne)
E-mail: ktj@domkirken.dk (Kirketjenerne)
Vi glæder os meget til at se jer alle til valget på tirsdag.
NB: Hvis du har brug for hjælp til at afgive din stemme, så kontakt en valgtilforordnet på valgstedet.
#vorfruekirke #københavnsdomkirke #handicaphjælp #adgangforalle #handicap #valg #menighedsrådsvalg
Kommentarer