Musik for børn - Tumlingehold
Vuggestuebørn kl. 15.00
Børnehavebørn kl. 16.00
Adresse: Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148, 1123 København K.
Musikholdene er tilrettelagt i små forløb á ca. 5 gange og afsluttes med en fælles gudstjeneste. Man skal ikke tilmelde sig, men blot møde op. Indgang fra Nørre Farimagsgade. I Tumlingekalenderen på www.salmedans.dk kan man se hvornår der er undervisning – og i tilfælde af aflysninger vil det også fremgå der. Det er gratis at deltage. Alle er velkomne. Undervisningen varetages af musikpædagog Simone Lehun Nørgaard.
Tumlingeholdene tager udgangspunkt i børnenes umiddelbare glæde ved at synge og bevæge sig. Vi synger og danser, løber og sanser, og med små instrumenter og rekvisitter er børn og forældre sammen i en musikalsk stund i kirkens smukke rum. Med sange og salmer, fagter og bevægelser, rim og remser kommer sanserne i spil, og forældre og børn får et fælles musikalsk repertoire man kan bruge hjemme.
Sted | Sct. Andreas Kirke |