×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Lørdag d. 29. august 2020, Kl. 12:00 til kl. 13:00

Sommerkoncertserien slutter med manér, når den engelske organist Thomas Trotter sætter sig i den gamle orgelbænk i Vor Frue Kirke. Thomas Trotter har optrådt i alle verdens store katedraler og koncerthuse og med de bedste orkestre og dirigenter. Han blev som helt ung udnævnt til City Organist i Birmingham, og dér har han tidligere i år spillet sin koncert nr. 800! Trotters spil er i en klasse for sig, - overlegent, kultiveret og virtuost, og ved dagens koncert demonstrerer han alle disse egenskaber i værker af Bach, Parry, Vierne og i to transskriptioner af Richard Wagner – Pilgrimskoret fra Tannhäuser og Valkyrieridtet.

Sommerkoncerterne i Vor Frue Kirke gennemføres som planlagt lørdage kl. 12-13 i juli og august – der er god plads i kirkerummet, så tilhørerne kan sidde med afstand. Fri entré.

Vor Frue Kirke – Københavns Domkirke. Nørregade 8, 1165 København K.