Søndag d. 26. maj 2019, Kl. 12:00 til kl. 16:00

Søndag den 26. maj kl. 12.00-16.00 i domkirkens museum

Vor Frue Kirke og 1000DrawingsCopenhagen inviterer til hyggelige tegnestunder for en god sag i vinterferien i kirkens museum. Vi stiller tegnegrej til rådighed og byder på boller og saftevand. Du skal blot tage en ven, bror, mormor eller dem alle sammen med og selvfølgelig huske din fri fantasi. 

1000Drawings er et kunstinitiativ, hvor alle kan være med og donere deres selvproducerede værker til et godt formål. Du kan donere alt kunst og håndværk af formatet A5. Dette inkluderer tegninger, fotografier, broderi, digte, fortællinger, maleri, kruseduller, collager, linoleumstryk mv. Det er op til dig hvilket medium, du vil bruge. Eneste krav er A5. Vi udfordrer dig til at fortolke formatet. 

Alle tegninger og kunst bliver sat til salg på den unikke og eventyrlige forårsudstilling NIGHT OF A 1000DRAWINGS. Pengene fra tegningerne går direkte til organisationen Globally Connected og deres projekt, Life Streets. 

Life Streets giver syriske børn og unge adgang til uddannelse i Syrien, Tyrkiet og Libanon. Alt for mange syriske børn lever et utrygt liv på gaden, og de har brug for ansvarlige voksne, der kan hjælpe dem på vej mod en tryg og bedre fremtid – bl.a. gennem de gadeskoler, som Globally Connected har startet. 

Vi samler på tegninger og kunst til udstillingen fra hele Danmark og fra udlandet. 

Selve ferniseringen af værkerne kommer til at foregå i Vor Frue Kirke i København d. 29. maj. kl. 17.30-22.00. Her kan du komme og se dit eget kunstværk og købe en andens med hjem.

Tid: Søndag den 26.maj i tidsrummet 12.00-16.00. 

Sted: Vor Frue Kirke, Nørregade 8, 1165 København K. Det foregår i kirkens museum.  

Projektet er venligt støttet af LB fonden.