Udgivet tir d. 29. aug 2017, kl. 12:26

HUGS&FOOD, der er et værested for hjemløse i København, søger en fundraiser med tiltrædelse snarest muligt

Brænder du for at gøre en forskel for socialt udsatte i København, så er muligheden her.

Vi søger en fundraiser til Københavns Domkirkes sociale værested for hjemløse, der ligger på hjørnet af Nansensgade og Turesensgade i indre København. Her bespiser vi dagligt ca. 50 hjemløse og hjælper dem på forskellig vis med rent tøj og andre fornødenheder. Til værestedet er tilknyttet en kok, en socialarbejder og en daglig leder.

Som fundraiser forventer vi, at du er:

- vant til at arbejde selvstændigt og samtidigt kan se fordelen ved at arbejde sammen med et lille team tre kollegaer

- struktureret og har et naturligt overblik

- dygtig kommunikativt, og at du kan formulere dig professionelt 

- god til at læse og opstille budgetter til projekter

- nytænkende og kreativ i din måde at søge fonde på

- motiveret til at bidrage aktivt til driften af Hugs&Food 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig leder Justine Mitchell på mobil 51 17 05 17.

Løn: Honorar efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist: Vi tager løbende imod ansøgninger, som skal sendes til justine@domkirken.dk

Om HUGS&FOOD (tidligere Den Sorte Gryde)

HUGS&FOOD er et værested for byens hjemløse beliggende i Nansensgade i hjertet af København. Målgruppen er de allermest udsatte hjemløse med psykiske lidelser, misbrug, dårlig fysisk tilstand og manglende netværk. Det sociale tilbud består af et gratis måltid sund, nærende mad og professionel hjælp fra socialrådgivere til diverse problemstillinger. 

HUGS&FOOD er en del af Vor Frue Kirke - Københavns Domkirkes diakonale indsats. Bag HUGS&FOOD er et udvalg på 7 medlemmer, som repræsenterer flere kirker i indre by.

Læs mere om Hugs & Food på www.hugsandfood.com

FOTO: Robin Skjoldborg © 2017

Kategorier Gamle nyheder