Udgivet fre d. 9. jun 2017, kl. 10:10

Nyt fortælletelt skal give de bibelske fortællinger videre til de næste generationer

Torsdag den 8. juni kl. 16.30 blev det nye fortælletelt i Vor Frue Kirke indviet med salmesang, bibelfortælling og efterfølgende reception i Rotunden. 

”At give de bibelske fortællinger videre til de næste generationer er en af kirkens vigtigste og fornemste opgaver,” siger sognepræst Stine Munch, der står bag idéen til det nye fortælletelt i Vor Frue Sogn, som er blevet til i samarbejde med arkitekt og designer Charlotte S. Ohlsen.

Tanken er, at det nye fortælletelt skal bruges til børnegudstjenester, bibelundervisning og andre særlige anledninger, hvor fokus er at formidle de bibelske fortællinger til børn og barnlige sjæle. 

Idéen med teltet er blandt andet inspireret af tidligere tiders tradition for kalkmalerier, forklarer sognepræst Stine Munch, der var meget glad og tilfreds med indvielsen af det nye telt: 

"Børnene ville slet ikke ud igen," siger hun. 

I videoen nedenfor kan du høre sognepræst Stine Munch fortælle mere om tankerne og idéen bag fortælleteltet. 



Kategorier Gamle nyheder