NB. På grund af COVID-19 kræves der tilmelding til babysalmesang. 


Babysalmesang - med tilmelding! Et tilbud til nybagte forældre og deres spædbørn (2-7 mdr.).  

Babysalmesang er en musikalsk oplevelse i kirken for nybagte familier, hvor alle kan være med. Med salmesang og enkle rekvisitter skaber vi sammen en musikalsk stund, hvor sanserne bringes i spil. Kirkens smukke rum danner ramme om en tryg og rolig oplevelse, hvor glæden og nærværet er i centrum. 

På grund af de særlige omstændigheder i forbindelse med coronavirus bliver babysalmesang afholdt lidt anderledes, end det plejer. Vi opretter tre hold, der (hvis restriktionerne tillader det) løber fra midten af januar 2021 og til påske, med et par gudstjenester undervejs. Du skal tilmelde dig og dit barn én gang for alle gange, og er der ledige pladser er du velkommen til at springe på undervejs.

Tilmelding
Tilmeld dig til babysalmesang onsdage fra januar 2021 til påske – mere information om opstartsdato følger:  

Kl. 11.00: Tilmeld dig - klik her ***

Kl. 12.00: Tilmeld dig - klik her ***

Kl. 13.00: Tilmeld dig - klik her ***

*** Tilmeldingsformularerne åbner 4. januar 2021 ***

Babysalmesangen varetages af musikpædagog Pernille Tjørnemark og finder sted i Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148. 

Se også www.salmedans.dk for ændringer, aflysninger mm.