Bertel Thorvaldsen

Bertel Thorvaldsens værker sætter sit helt eget præg på Vor Frue Kirke. Det første man ser, når man kommer ind i kirken er hans verdensberømte Kristusfigur. Foran i koret står dåbsenglen og langs kirkens sider står apostlene.

Læs mere om de enkelte værker nedenfor

Af Susanne Torgard, kirke- og kulturmedarbejder i Vor Frue Kirke

Bertel Thorvaldsen blev født i 1770 og kom allerede som 11-årig på Kunstakademiet, hvor bl.a. den kendte, danske kunstner Nikolai Abildgaard blev en opmuntrende lærer. I 1796 rejste Thorvaldsen til Rom, oprindeligt med mulighed for et 3-årigt studieophold. Han ankom den 8. marts 1797 til Rom og omtalte det som sin ”romerske fødselsdag”. Opholdet blev ikke på 3, men på 40 år.

C. F. Hansen havde i 1804 spurgt Thorvaldsen om at varetage udsmykningsopgaverne til Christiansborg Slot, slotskirken og rådhuset. Det faldt naturligt også at bede den berømte billedhugger om at udsmykke den nye Vor Frue Kirke. Bertel Thorvaldsen var i København i vinteren 1819-20 for at lave de endelige aftaler, men ellers boede og arbejdede han i Rom.

Central figur i det romerske kunstliv
Thorvaldsen var fortrolig med antikke skulpturer fra afstøbningssamlingen i København, men i Rom var han anderledes tæt på kilden. Den danske arkæolog Georg Zoëga blev også en nær ven og læremester. Allerede i 1798 sendte Thorvaldsen eksempler på sine arbejder hjem til Danmark, både kopier efter ældre værker og nye modelleringer over antikke figurer. Han begyndte også modelleringen af ’Jason med det gyldne skind’, en overlegemsstor skulptur af den oldgræske sagnhelt. Skulpturen sikrede i første omgang Thorvaldsens ophold i Rom, da rigmanden Thomas Hope bestilte den og betalte et forskud. Der skulle dog gå 30 år, før han kunne stille statuen op i sin private samling.

Tidens berømteste billedhugger, Antonio Canova (1757-1822), så ’Jason’ i Thorvaldsens atelier og berømmede den højt – ’Det var som om Thorvaldsen pustede nyt liv i antikken’. Han blev nu omtalt som den betydeligste billedhugger i Rom efter Canova, og i 1804 blev han medlem af det florentiske kunstakademi, i 1805 af det danske og i 1808 blev han optaget i ’Accademia de San Luca’ i Rom.

Thorvaldsen blev hurtigt en vigtig person i det romerske kunstliv, og hans atelier og værksted var faste holdepunkter for både unge, danske kunstnere under deres studieophold i Rom og for rige, bestillingsvillige kunstsamlere. Da bestillingerne begyndte at indløbe fra København, var Thorvaldsen således allerede i gang med værker til bl.a. Ludwig af Bayern, Alexanderfrisen til Palazzo Quirinale i Rom og Schweizerløven til Luzern. Kundekredsen voksede, og en af de store triumfer var bestillingen på Pave Pius den 7.s gravmæle til Peterskirken. Thorvaldsen arbejdede både med små relieffer og store statuer, med portrætter og antikke guder. I værkstedet beskæftigede han mange kunstnere, også danskere, til opmodellering, støbning og hugning.

Kulturelt samlingspunkt
Mange af guldaldertidens malere, billedhuggere og digtere søgte hans selskab i Rom, hvor Casa Buti blev holdepunkt for et dansk-tysk kunstnerfællesskab, der talte bl.a. Freund, Eckersberg, Marstrand, Blunck, Bødtcher m.fl. H.C. Andersen opsøgte som det allerførste Thorvaldsen, da han kom til Rom i 1833: ”Nu har jeg først fået mig et privat Logis og boer i samme Gade som Thorvaldsen: Via Sistina ..”. Thorvaldsen blev en god støtte og et fint forbillede, og Andersen skrev på hans 100 årsdag ”...jeg følte saa meget i mit Liv beslægtet med Thorvaldsen, vor fattige Fødsel, vor Kamp og vor store Verdens Erkjendelse...”.

Bertel Thorvaldsen vendte hjem til Danmark i et sandt triumftog den 17. september 1838. Et testamente var kommet i orden, så han i 1839 skænkede alle sine kunstsamlinger til København. Han kom kun tilbage til Rom for en kort periode 1841-42. Thorvaldsen døde 1844 i Det Kongelige Teater og nåede derfor aldrig at se alle apostelfigurerne og relieffer på plads i Domkirken.